Styrk din forretning

Træ- og Møbelindustriens Netværksdag 2018

Vær med til at skabe branchens største mødested – og få masser af viden og netværk med hjem, som du kan bruge direkte i din hverdag til at styrke forretningen. Alle fra branchen er velkomne.

Program

Kl. 10.00
Velkommen
Find dit navneskilt, tag en kop kaffe og mød en kollega fra branchen.
Kl. 10.30
Rundvisning hos Kyocera Unimerco

Værktøjsproducenten Kyocera Unimerco A/S åbner dørene og viser rundt i produktionen. Vælg mellem tre forskellige tematiske rundvisninger, hvor du møder specialister fra virksomheden, der fortæller mere om: .

Konstruktion og norm: Få indblik i, hvordan Kyocera Unimerco arbejder med standardisering og design i en produktion med godt 1.200 normer, tæt på 100.000 aktive design og 4.700 specialdesign om året. Og hvordan virksomheden har 100 % styr på historik og sporbarhed.

Maskinvedligehold: Hør om virksomhedens strategi for lagerbeholdning ift. vedligehold og for forbyggende kontra havaribaseret vedligehold.

Produktudvikling og testcenter: Hør mere om, hvordan virksomheden arbejder med kundedrevet udvikling, stort fokus på udviklingsprojekter og hurtig eksekvering.

Kl. 12.30
Frokost
Kl. 13.30
Vælg én af fire workshops:

Brug dine kunder til at forbedre din service

Sådan oplever kunden din virksomhed
Se din virksomhed med kundens øjne. Få øje på nye kontaktpunkter og muligheder for justeringer i fx salgs- eller ordreafdelingen. Du får tips og værktøjer til at komme i gang med at arbejde med kundetilfredsheden.

Samir Behric, chefkonsulent hos Customer Agency, der er specialiseret i kunderelationer

Køkken- og badproducenten: Vi lytter hele tiden til vores forhandlere og arbejder med at blive bedre til at servicere dem – så de kan yde bedst mulig service til slutkunderne

Torben Andersen, administrerende direktør og medejer af Aubo Production A/S stiller op til interview og svarer på dine spørgsmål

Forbered dig på at deltage aktivt, dele dine overvejelser og få indblik i masser af praktiske erfaringer fra dine kolleger i branchen. En facilitator hjælper med at spørge ind til og samle erfaringerne i den fælles sparring.

Sådan forbedrer du dit projektsalg

Arkitekten: Vores kunder forventer altid særlig løsninger, og vi presser detaljer og design i vores arkitektur. Jo større indsigt vi har i konstruktioner og materialer, jo bedre kan vi realisere vores ideer. Og jo bedre projekter kan vi levere. Det handler b.la. om at arbejde tæt – og tidligt – sammen med leverandørerne.

Philip Brinch Sørensen, Senior Associate/Director, Schmidt Hammer Lassen Architects

Arkitekten: Få et indblik i arkitektens verden, og bliv klogere på, hvordan vi driver vores projekter og griber salg an – og hvor producenten kan gøre en stor forskel i vores arbejde

Arkitekt Per Dybro, ejer af egen tegnestue og med baggrund bl.a. fra tegnestuen Arkitema Architects

Dørproducenten: Vi arbejder bevidst på at opbygge samarbejde med arkitekter. Hør vores 4 dyrekøbte hovedregler for at få samarbejdet til at lykkes.

Ole Mølby, ejerleder, Vahle A/S

Præsentation af ideen ”Læringsfabrikken”
Et værktøj til at få den store viden om konstruktion, materialer og produkter fra virksomhederne til at nå og gavne arkitekterne i deres arbejde. Metoden er en slags meget faglig markedsføringskanal for den lille virksomhed til at skabe kontakt til arkitekter, som til gengæld opnår dybere viden og får blik for nye potentialer i bygge- eller indretningsprojekter. Brainstorm og udvikling af ideen.

Peter Lykke Fick, chefkonsulent, Træ- og Møbelindustrien

Forbered dig på at deltage aktivt, dele dine overvejelser og få indblik i masser af praktiske erfaringer fra dine kolleger i branchen. En facilitator hjælper med at spørge ind til og samle erfaringerne i den fælles sparring.

Få flere og hurtigere gevinster ud af dine maskininvesteringer

Underleverandøren: Vi har netop investeret i nye maskiner. Hvordan får vi flere og hurtige effekter ud af vores investering – hvad er de små tiltag, der kan gøre en stor forskel?

Kim Jørgensen, direktør og medejer, Daqua Limtræ A/S

Køkken- og inventarproducenten: Når vi nu satser egenkapitalen på en investering – hvordan vi forbedre vores metode til at kvalificere beslutninger om investeringer? Hvordan kan vi øge sikkerheden for, at vi rent faktisk høster den gevinst, vi går efter?

Jesper Odgaard Nielsen, produktionschef og ejerleder, Frontego A/S

Værktøjsproducenten: Hvornår involveres eksterne partner/interessenter i maskininvesteringsprojekter for at høste størst mulige udbytte af investeringen?

Anders Bundgaard Jensen, International Window Tooling Manager og Peder Lambæk, Product Specialist Windows & Doors, Kyocera Unimerco A/S

Forbered dig på at deltage aktivt, dele dine overvejelser og få indblik i masser af praktiske erfaringer fra dine kolleger i branchen. En facilitator hjælper med at spørge ind til og samle erfaringerne i den fælles sparring.

Skab bedre salg med dine forhandlere

Forhandleren: Vi har investeret massivt i fysiske butikker i de største svenske byer og i onlinesalg. Og vi arbejder strategisk med dialog og åbenhed i forholdet til vores leverandører

Jörgen Bitzekis, administrerende direktør, Svenssons AB

Forhandleren: Vi har både fysisk butik og online-shop med en stejl salgskurve. Hør, hvad det kræver af samarbejdet med producenter og leverandører

Janus Mortensen, indehaver af designvirksomheden Interiør A/S og interiorshop.dk

Agenten: Hvad lykkes godt i samarbejdet mellem leverandør og virksomhed? Og hvorfor?

Ole Hansson, agent og ejer af Form75Design

Har du de rigtige forhandlere?
Få værktøj til at øge dit salg ved at sætte ind over for de forhandlere, der passer bedst til dig og dine mål.

Jeppe Falck, chefkonsulent, DI International Business Development

Forbered dig på at deltage aktivt, dele dine overvejelser og få indblik i masser af praktiske erfaringer fra dine kolleger i branchen. En facilitator hjælper med at spørge ind til og samle erfaringerne i den fælles sparring.

Kl. 15.00
Kaffepause med masser af netværk
Kl. 15.30
Workshops fortsætter
Kl. 17.00
Netværk, åben workshop, drinks og let anretning
Tal med nye kontakter over en drink. Kig forbi de workshops, du ikke selv har deltaget i, og få indblik i emnerne, når deltagerne på uformel vis deler dagens indsigter og viden.
Kl. 18.00
Tak for i dag

Tilmelding

Netværksdagen er for alle fra træ- og møbelindustrien. Du behøver altså ikke være medlem af TMI for at deltage, og du er meget velkommen til at tage en kollega fra din virksomhed med. Vi glæder os til at se dig!


Tilmeld dig her

Deltagere

Deltagerlisten bliver opdateret løbende.

Praktisk

Tid
8. juni 2018 kl. 10-18

Sted
Kyocera Unimerco, Drejervej 2, 7451 Sunds

Pris
Det er gratis at deltage for medlemmer af TMI. Er du ikke medlem, koster det 500 kr. pr. person. ekskl. moms.

Kontakt
Har du spørgsmål eller forslag til dagen, er du meget velkommen til at kontakte os.

Hanne Delfs
Sekretær, Træ- og Møbelindustrien
Tlf.: 3377 3405
Mail: hand@di.dk

Didde Rishøj
Konsulent, Træ- og Møbelindustrien
Tlf: 3377 3776
Mail: diri@di.dk